Nyhedsbrev december 2017

I dette nyhedsbrev: Ny svømmetræner, træningstider mellem jul og nytår, vores julefrokost, tilmelding til Harzen tur, tilskud til VM på Fyn.

Ny svømmetræner

Thea Lund Petersen bliver ny svømmetræner i NyborgTri. Thea vil stå for træningen hver mandag – første gang mandag den 4. december. Om sig selv siger Thea:

” Mit navn er Thea Lund Petersen, jeg er 19 år og i gang med mit sidste år på gymnasiet. Jeg har selv gået til konkurrencesvømning de sidste 7 år, og har været træner for talentholdet i klubben i 2,5 år. Jeg har ikke den største erfaring med at træne voksne endnu, men glæder mig meget til at få noget mere erfaring og forhåbentligt også hjælpe jer med jeres svømmeteknik.”

Vi glæder os til at byde Thea velkommen som træner i klubben 🙂




Træning mellem jul og nytår

Der er ingen svømning lørdag den 23. december. Der er ikke heller ikke svømning i dagene mellem jul og nytår, så den første svømmetræning i det nye år bliver torsdag den 4. januar.

Vi holder ikke styrke- og stabilitetstræning mellem jul og nytår.

Der er sikker nogle som gerne vil cykle mtb i juledagene. Hermed en opfordring til at man fortæller i vores Facebookgruppe hvornår man cykler, så andre kan slutte sig til.

Julefrokost

Som tidligere annonceret, så har vi planlagt julefrokost lørdag den 13. januar. Planen er at vi starter med en lille let aktivitet om eftermiddagen. Lige nu arbejder vi på at finde en instruktør til en gang yoga. Selve julefrokost bliver en traditionel julefrokost med fisk og lune retter og vi holder den hos Michael R på Elmevej 9, Nyborg.

Tur til Harzen

Tilmeldingsfrist for turen til Harzen til næste pinse er ved at være nået (læs mere her træningstur til Harzen). Det er tiden at vi får reserveret værelser, så det er nu at du skal beslutte om du kunne tænke dig at komme med. Klubben giver et lille bidrag på kr 200,- pr. medlem, som tilskud til turen. Tilmeld ved at sende en mail til nyborgtri@gmail.com.

VM stævner på Fyn

Nyborg Triathlon Klub vil gerne bakke op om triatlon festivalen og de forskellige VM stævner på Fyn til næste sommer. Derfor har vi i bestyrelsen besluttet, at klubben giver et tilskud til tilmeldingsgebyret på alle aktiviteter under festivalen. Dog max kr 500,- pr. medlem. Vi håber at mange har lyst til at være med og gøre dette store fynske event til noget helt særligt. Læs mere her.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *