Intensiv træning i løbeteknik med tidligere jugoslavisk mester i 10-kamp

Vi kickstarter sæsonen 2020 med intensiv træning i løb og løbeteknik under ledelse af atletiktræner Zlatko Zaharov, som blandt andet har trænet danmarks bedste maratonløber. Målet er, at gøre os til bedre og hurtigere løbere.

Garanti for nye rekorder

I et forløb på 6 kursusdage hjælper Zlatko Zaharov os med vejledning, teknik og øvelser – alt sammen med henblik på at forbedre vores løb og mindske risikoen for skader.

Undervejs er der fokus på optimering af hver enkelt løbers løbstil. Hvis vejledning og kursus følges, har du garanti for ‘nye rekorder’.

6 kursusdage – start lørdag den 7. marts

Lørdag den 7. marts 2020 starter rækken af 6 kursusdage. Følgende kursusdage er søndage, hvor vi mødes på Nyborg Atletikstadion. Forudsætning for afholdelse af kursusdagene er temperaturer på mindst 8 grader.

  1. dag: Lørdag den 7. marts, kl. 15.30 – 17.00.
    Start på kursus. Teori og indendørs øvelser i Centersalen i Nyborg Idrætspark.

    I forlængelse af 1. kursusdag inviterer klubben til fællesspisning, hvor vi vender lørdagens indtryk og hygger os sammen. Mer info og tilmelding til Sæsonstart med burger på Nur’s og kursus i løbeteknik.
  2. dag: Søndag den 15. marts, kl. 13.30 – ca. 15.00.
  3. dag: Søndag den 29. marts, kl. 13.30- ca. 15.00.
  4. dag: Søndag den 19. april. Tidspunkt på dagen afventer.
  5. dag: Søndag den 26. april. Tidspunkt på dagen afventer.
  6. dag: Dato og tidspunkt afventer.

Zlatko Zaharov er cheftræner i Korsør Atletik & Motion og Atletikforeningen Fremad Holbæk

Zlatko Zaharov er selv tidligere jugoslavisk mester i 10-kamp, med stadig gældende makedonsk rekord.

Zlatko er uddannet idrætsprofessor fra Sofia Universitet i Bulgarien. Han har tidligere lavet tilsvarende kurser med triatlonklubber.

I Nyborg Triathlon Klub

Er vi super glade for at præsentere aftalen med Zlatko.

Vi håber så mange medlemmer af Nyborg Triathlon Klub som muligt tager imod tilbuddet og ser frem til nogle gode og sjove dage, hvor vi får både hyggeligt samvær og intensiv løbetræning.

Løbetræning

You may also like...