Fælles træning og intern cup godt på vej i Nyborg Triathlonklub

Løbetræning er mandage og onsdage kl. 18 med trænere fra NGIFS’s løbeafdeling. Savner du fart på raceren cykler vi søndage kl. 10 på landets måske flotteste cykelruter! Mødestedet er Idrætsparken og der trænes med respekt for COVID-19-retningslinjerne.

Svømmetræning i Storebælt er lørdag den 30. maj kl. 9.00 fra Storebæltsbadet.

Styrkeforholdet er status quo i Nyborgtri Cup 2020

Næste afdeling i den interne Nyborgtri Cup 2020 er 5 km crossløb på volden lørdag den 6. juni 2020 (5. afd.), hvor vi løber i grupper med max 10 løbere i hver gruppe jf. retningslinjerne for COVID-19.

I midten af juni cykles så enkeltstarten på i alt 26 km mellem Ørbæk og Nyborg (4. afd.), som altså er rykket.

Fordelingen af point i Nyborgtri Cup 2020 er uændret på 15. uge i træk, fordi det udelukkende har været muligt at afholde 400 meter svømning på tid (1. afd.).

Nye datoer for løbekursus og konkurrencer

Datoerne for afholdelse er Nyborgtri Cup 2020 er rykket rundt og desværre er det nødvendigt helt at aflyse den populære MTB-duathlon i Kajbjergskoven (2. afd.).

Coopertesten i Idrætsparken (3. afd.) er udskudt, men forventningen er, at vi finder plads til de 12 hurtige minutter i forlængelse af løbekurset, som også er udskudt – nye datoer afventer.

400 meter Open Water (6. afd.) svømmes som planlagt sidst i juli, mens sidste afdeling Triatlon på distancen 4 – 18 – 4 (7. afd.) rykker frem til lørdag den 8. august 2020, samme dato som den aflyste Nyborg Minitri 2020.

Få overblik over alle datoerne for Nyborgtri Cup 2020.

You may also like...