Nyborgs sejeste triatleter i drivvåd dyst om klubmesterskab

Årets klubmesterskab 2019 er afgjort i kraftig regn og skarp konkurrence på den afsluttende korte triatlon med start fra Storebæltsbadet.

Ruten på 400 meter crawl i Storebælt, 18 km cykling og 4 km crossløb langs kysten mellem strandhotellerne, er stort set identisk med sommerens korte triatlon på Østfyn NybortTri 4 18 4.

Marginal forskel på 1 point i mændenes afdeling

I den samlede stilling før den afsluttende triatlon var forskellen på kun 1 point i mændenes afdeling. Dysten blev afgjort i silende regn, alt var glat i glat, og betingelserne ekstra hårde.

Før starten på sidste afdeling i den interne cup var konkurrencen helt åben og der var tæt løb undervejs. De små marginaler gjorde udfaldet i den kraftige regn.

2 nye klubmestre i Nyborg Triathlon Klub

Med lynhurtige skift mellem svømme-, cykel- og løbedelen i T1 og T2, lykkedes det Henrik Olsen at lægge sig i front og krydse målstregen som ny klubmester i 2019.

Helle Jensen afslutter 18 km cykling i regnvejr. Fotos og korte videoklip fra 7. afdeling af Nyborg Tri Cup 2019 er samlet i fotoalbummet 7. afd. NyborgTri Cup 2019 – Minitri.

I kvindernes afdeling stillede Helle Jensen op i kokurrencen som den sejeste i silende regn. På den afsluttende triatlon blev indsatsen belønnet med titlen som klubmester i 2019.

7. og afsluttende afdeling blev kørt ved Storebæltsbadet søndag den 8. september 2019. Se den samlede stilling i Nyborg Tri Cup 2019.

Målfotos og champagne

Sejren og strabadserne undervejs på ruten, blev skyllet ned med champagne og grillpølser, med en havblå udsigt over Storebælt.

Fotos og korte videoklip fra 7. afdeling af Nyborg Tri Cup 2019 er samlet i fotoalbummet 7. afd. NyborgTri Cup 2019 – Minitri.

You may also like...