Løbekursus: Hurtigere løb uden skader

Næste løbekursus er søndag den 4. oktober 2020. Vi mødes klokken 13.30 til 15, omklædt udendørs på stadion i Nyborg Idrætspark. Målet med løbekurset er at gøre medlemmerne af Nyborg Triathlon Klub til bedre og hurtigere løbere.

Løbetræner er Zlatko Zaharov som instruerer i optimering af løbeteknik. Zlatko fortsætter undervisningen der blev afbrudt af COVID 19 i foråret. Flere end 20 medlemmer deltog i starten af marts på 1. kursusdag og fik individuelle anvisninger med hjem.

Du er velkommen til at deltage i løbekurset søndag den 4. oktober selvom du ikke nåede at være med i marts. Tilmelding er ikke nødvendig, du dukker bare op, men giv gerne besked om du kommer.

Garanti for nye rekorder

På kursusdagene hjælper Zlatko Zaharov os med vejledning, teknik og øvelser – alt sammen med henblik på at forbedre løbet og mindske risikoen for skader.

Kursusforløbet er særligt tilrettelagt for medlemmerne af Nyborg Triathlon Klub. Der er fokus på hver enkelt løbers individuelle løbestil og hvis du følger kurset og vejledningen, er der garanti for “nye rekorder”.

6 kursusdage

Løbekurset søndag den 4. oktober er nummer 2 i rækken af i alt 6 kursusdage som i foråret blev afbrudt på grund af COVID 19.

De 5 nye kursusdatoer ligger på søndage klokken 13.30 – 15.00:

6 kursusdageSøndage fra klokken 13.30 - 15.00. Dog undtaget 1. kursusdag.
1. kursusdag:7. marts 2020. Start på kursus. Teori og indendørs øvelser i Centersalen i Nyborg Idrætspark.
2. kursusdag:4. oktober 2020
3. kursusdag:11. oktober 2020
4. kursusdag:18. oktober 2020
5. kursusdag:25. oktober 2020
6. kursusdag:1. november 2020
COVID 19 har ændret og forsinket kursusforløbet, hold derfor øje med ændrede datoer og indhold som annonceres online.

Vi forventer at slutte kursusdagene ved 15-tiden. Vi mødes udendørs på Idrætsparkens stadion.

Vi håber så mange medlemmer af Nyborg Triathlon Klub som muligt tager imod tilbuddet og ser frem til nogle gode og sjove dage, med hyggeligt samvær og intensiv løbetræning.

Om løbetræner Zlatko Zaharov

Er cheftræner i Korsør Atletik & Motion og Atletikforeningen Fremad Holbæk. Han er selv tidligere jugoslavisk mester i 10-kamp, med stadig gældende makedonsk rekord. Zlatko er uddannet idrætsprofessor fra Sofia Universitet i Bulgarien. Har desuden lavet tilsvarende kurser for triatlonklubber.

You may also like...