Garanti for 26 lynhurtige km på cykel

Er du flyvende på enkelstartscyklen eller bare super klar til at lægge dig i front på raceren? Så er der enkeltstartskonkurrence søndag den 26. maj kl. 10.30 i Ørbæk.

Din tid måles med en elektronisk chip og der er point til de 10 hurtigste. Du behøver ikke være medlem af Nyborg Triathlon Klub for at vise farten frem – alle er velkommen.

Start og mål i Ørbæk

Distancen på enkeltstarten mellem Ørbæk og Vindinge er 4. afdeling af den interne NyborgTri Cup 2019.

Vi mødes i Idrætsparken på parkeringspladsen og cykler sammen til Ørbæk kl. 10.00. Start og mål er ved rundkørslen i Ørbæk med kurs direkte til rundkørslen i Vindinge.

Fra starten af enkeltstartsruten i Ørbæk er det stort set ned af bakke mod Vindinge med høj fart, så der er garanti for en jævn stigning på returvejen. Hold øje med trafikken og pas på de andre cyklister. Der køres 2 gange mellem rundkørslerne.

Gratis deltagelse til enkeltstarten

Tilmelding enkeltstartskonkurrencen er ikke nødvendig og det er gratis at deltage, men giv lige en melding om du dukker op. Klubben serverer kaffe, te og kage.

Som medlem af Nyborg Triathlon Klub har du mulighed for at låne en racercykel eller enkeltstartscykel af klubben.

Fortræning til NyborgTri 4-18-4

Ruten mellem Ørbæk og Vindinge går stort set lige ud hele vejen og derfor ideel til enkeltstartcykel. Samtidig er det god konkurrencetræning før NyborgTri 4-18-4.

Den populære minitri køres 10. august 2019 ved Storebælt og du kan tilmelde dig på NyborgTri 4-18-4.

You may also like...