Gratis spinning med intro til hometrainer og træningsprogram
Første gratis spinningstime for klubbens medlemmer er lørdag den 8. november 2025 kl. 13.00. Efter spinningen er der intro til at komme i gang med hometrainer og dit eget træningsprogram.
Sådan sætter du cyklen på hometrainer
I introduktionen til hometrainer, lærer du at sætte cyklen på hometrainer og koble den online, så du kan cykle realistiske cykelture i tørvejr gennem vinterhalvåret hjemme hos dig selv. Hvad skal du bruge af udstyr, på hvilken platform og hvad koster det?
Kom til introduktionen selv om du ikke cykler med på spinningcyklen.
Opret dit eget gratis træningsprogram
I forlængelse af introduktionen til hometrainer får du input til at konstruere dit eget træningsprogram. Introduktionen tager udgangspunkt i erfaringer med programmer, som ligger frit tilgængelige online.
Hvor spinner vi?
Spinningen er i spinningslokalet hos Nyborg Familie & Firma Sport på Storebæltsvej 13 i Nyborg. Det er i Nyborg Idræts- og Fritidscenter på 1. sal, ved siden af motionsklubben Elefanten. Omklædning og bad er på samme etage.
10 gratis spinningstimer
Der er programsat 10 timers gratis spinning med instruktør, for klubbens medlemmer, i vinterhalvåret 2025 / 2026.
Tag håndklæde og drikkedunk med.
Tilmelding
Er ikke nødvendig, men du må gerne lige melde ind i om du dukker op i den interne Facebookgruppe Nyborg Tri.
Mere om alle datoer, cykelsko, håndklæde, væske, bad og omklædning på 10 datoer med indoor bike spinning.
