Spinning

Spinning i Nyborg Triathlon Klub
Cykeltræning indendørs på spinningcykler i Nyborg Triathlon Klub

Indoor bike spinning i 2025 og 2026 er fælles indendørs cykeltræning for medlemmer af Nyborg Triathlon Klub. Klubben betaler den fælles spinning. Tilmelding er ikke nødvendig, men du må gerne lige melde ind i om du dukker op i den interne Facebookgruppe Nyborg Tri.

10 datoer med indoor bike spinning

Træningstiderne, med 14 dages intervaller, er klokken 13 – 14, lørdag den:

  • 8. november 2025
    Hometrainer: Efter spinningstimen får du introduktion til hvordan du selv kommer i gang på hometrainer. Hvad skal du bruge af udstyr, på hvilken platform og hvad koster det?
    Træningsprogram: Du får også input til at komme i gang med at konstruere dit eget træningsprogram.
  • 22. november 2025
  • 6. december 2025
  • 20. december 2025
  • 3. januar 2026
  • 17. januar 2026
  • 31. januar 2026
  • 14. februar 2026
  • 28. februar 2026
  • 14. marts 2026. Er 1. del af NyborgTri Cup 2026.

Hver træning er 60 svedige minutter med instruktør og musik.

Cykelsko

Tag cykelsko med. Med klamper. Enten Look Delta eller SPD. Cykelsko kan lejes for 10 kroner.

Håndklæde og væske

Indendørs cykling – uden naturligt kølende vind – er ekstra svedende kredsløbstræning. Tag både håndklæde og drikkedunk med væske med, som opvejer svedtabet undervejs.

Hvor mødes vi?

Det foregår i spinningslokalet hos Nyborg Familie & Firma Sport på Storebæltsvej 13 i Nyborg. Det er i Nyborg Idræts- og Fritidscenter på 1. sal, ved siden af motionsklubben Elefanten.

Som medlem af klubben er du velkommen til at invitere en cykelglad ven, som vil teste cykeldiciplinen. Træningen er lagt tilrette så alle uanset niveau får udbytte af anstrengelserne i pedalerne.

Bad og omklædning

Er på samme etage, få meter fra spinningslokalet, i idrætscentrets baderum.

Afsluttende konkurrence

Spinning lørdag den 14. marts 2026, er med en afsluttende konkurrence, som er 1. del af den interne NyborgTri Cup 2026 i Nyborg Triathlon Klub. Har du fulgt godt med i spinningen kan du samle point til cuppen. Nærmere info om den interne cup i 2026 følger.