Er fælles indendørs cykeltræning for medlemmer af Nyborg Triathlon Klub i 2026 og 2027. Klubben betaler cykeltræningen. Tilmelding er ikke nødvendig, men du må gerne lige melde ind i om du dukker op i den interne Facebookgruppe Nyborg Tri.
10 datoer med indoor bike træning
Træningstiden er klokken 13 – 14, med 2 eller 4 ugers intervaller, lørdag den:
- 24. oktober 2026
- 7. november 2026
- 21. november 2026
- 5. december 2026
- 19. december 2026
- 16. januar 2027
- 30. januar 2027
- 13. februar 2027
- 27. februar 2027
- 13. marts 2027. Er 1. afdeling af den interne NyborgTri Cup 2027.
Hver træning er 60 svedige minutter med instruktør og musik som matcher.
Cykelsko
Tag cykelsko med. Med klamper. Enten Look Delta eller SPD. Cykelsko kan lejes for 10 kroner.
Håndklæde og væske
Indendørs cykling – uden naturligt kølende vind – er ekstra svedende kredsløbstræning. Tag både håndklæde og drikkedunk med væske med, som opvejer svedtabet undervejs.
Hvor mødes vi?
Det foregår i indoor bike lokalet hos Nyborg Familie & Firma Sport på Storebæltsvej 13 i Nyborg. Det er i Nyborg Idræts- og Fritidscenter på 1. sal, ved siden af motionsklubben Elefanten.
Som medlem af klubben er du velkommen til at invitere en cykelglad ven, som vil teste cykeldisciplinen. Træningen er lagt tilrette så alle uanset niveau får udbytte af anstrengelserne i pedalerne.
Bad og omklædning
Er på samme etage, få meter fra indoor bike lokalet, i idrætscentrets baderum.
Afsluttende konkurrence
Indoor bike lørdag den 13. marts 2027, er med en afsluttende konkurrence, som er 1. del af den interne NyborgTri Cup 2027 i Nyborg Triathlon Klub.
Har du fulgt godt med i den indendørs cykeltræning kan du samle point til cuppen. Info om den interne cup følger.
