Sidste klubaften i 2018

Vil du med til tri-stævne? Klubtur? Crossløb? Eller måske en frisk udfordring på cykelbanen i Odense? Årets sidste klubaften i Nyborg Triathlon Klub er tirsdag den 11. december kl. 19.30 i Idrætsparken. Vi mødes i lokale Storebælt. Der serveres julegløgg og lune æbleskiver. Det er gratis.

Seneste nyt og dine idéer til aktiviteter i 2019

På klubaftenen får du seneste nyt om havbanen i Storebælt, multibassinet i havnen og ombygningen i svømmehallen.

Samtidig får du chancen for, at fortælle om dine træningsplaner for 2019 og komme med dine gode idéer til fælles aktiviteter i Nyborg Triathlon Klub.

Er der et stævne til sommer, som du har planer om at deltage i? Vil du med på en klubtur – og hvor skal turen så gå hen? Ku’ du tænke dig at prøve en banecykel på cykelbanen i Odense? Vil du have flere fra klubben med til vinterens crossløb? Eller brænder du for mere styrke og stabilitetstræning?

Sjov træning i fællesskab

Der er mange indgange til sjov træning i fællesskab. For at få størst mulig opbakning til de fælles aktiviteter i klubben, har vi i bestyrelsen brug for dine input, når vi planlægger træning og aktiviteter i 2019.

Tilmelding til klubaften

Giv besked om du kommer på nyborgtri@gmail.com eller på Facebook i Nyborg Tri-gruppen.

Måske synes du også om...