Nyborg Minitri 2012 bliver afholdt lørdag den 11. august.
Yderligere information og mulighed for tilmelding, kommer snart på denne side.
Infoside Nyborg Minitri
Jubilæum - når vi i 2011 afholder Nyborg Minitri er det 20. gang konkurrencen finder sted!
Nedenfor kan du se informationer om arrangementet.
Tid og sted
Lørdag den 13. august 2011 med start på strandarealet ud for Hotel Nyborg Strand.
Tilmelding/registrering på dagen fra kl. 09:00 - 10:15
Starten går kl. 11:00 (Brug QR-koden her til højre, til at indlæse kalenderbegivenhed til din smartphone)
Se vejrudsigt for Nyborg på DMI
Hvem kan deltage?
Nyborg Minitri er et triatlonstævne for alle og arrangeres af Nyborg Triathlon Klub. Distancen har en sådan længde, at alle kan deltage, og især efter at vi har indført mulighed for at stille op som hold, er det blevet overkommeligt for alle. Erfaringen fra tidligere år har vist, at vores stævne favner bredt. Her er plads til toptrænede triatleter, motionister som ellers ikke dyrker triatlon og familien/venner som vil lave noget aktivt sammen. Stemningen plejer at være helt i top uanset vejret.
Nineteen Klub Cup 2011
Som noget nyt er Nyborg Minitri blevet en del af Dansk Triathlon Forbunds klubkonkurrence nineteen Klub Cup 2011. Nyborg Minitri fortsætter i samme ånd som hidtil, så alle kan deltage, uanset om de kommer for bare at være med i Nyborg Minitri, eller også deltager i forbundets klubkonkurrence.
Tilmelding
Tilmelding kan ske på følgende måder:
- Tilmeld dig ved hjælp af tilmeldingsformularen ved at klikke her.
- Send en mail til nyborgtri(at)gmail.com indeholdende navn, adresse, telefon, evt. email og fødselsår.
- Tilmeld dig i startområdet på selve dagen.
Deltagerantallet er begrænset til max 200 deltagere.
For evt. spørgsmål kan du kontakte Rolf Kjærby på 2764 2566 eller Michael Christensen på 7222 6146.
Se aktuelle tilmeldinger.
Deltagergebyr
100 kr. pr. deltager i individuel konkurrence og 200 kr. for hold. Startgebyret betales enten via indsættelse på følgende konto i Nordea: reg.nr. 5875 kontonr. 0757494655 (senest den 8. august med tydelig angivelse af navn) eller ved registreringen på konkurrencedagen
Rutebeskrivelse
Konkurrencen foregår i naturskønne omgivelser i, ved og omkring Storebælt.
Der svømmes 400 m, cykles 18 km og løbes knapt 4 km.
Der vil være livreddere på stranden under svømningen og på cykelruten vil der være politihjemmeværnsfolk.
Svømmeruten er udlagt langs med stranden og starten foregår fra vandet. Der skal rundes to bøjer og opgang sker via badebro/strand ud for startområdet. Svømmeruten foregår mellem strand og 1. revle og der kan bundes stort set over det hele.
Cykelruten er en ud/hjem rute som går gennem to skove i udkanten af Nyborg, herefter landlige omgivelser ud mod Aunslev, hvor vendepunktet er placeret. Der vil være kilometermærker på ruten.
Løberuten foregår på grussti langs med stranden. Ruten er en ud/hjem rute som skal gennemløbes to gange. Vendepunkter er efter ca. 900m og i start-/målområdet.
Skift mellem disciplinerne sker i skiftezonen.
Se kort her
Se video af cykelrute her
Forplejning
Der er vanddepot i skiftezonen. Efter konkurrencen er der frugt og juice til deltagerne.
Præmier
Der er præmie til hurtigste mand og hurtigste kvinde, hurtigste dreng og hurtigste pige og til hurtigste hold. Derudover udlodder vi, i forlængelse af præmieoverrækkelsen, en række gode lodtrækningspræmier på startnumrene.
Konkurrenceregler
- Deltagelse sker på eget ansvar.
- Det er et krav at du kan svømme mindst 400m.
- Følg færdselsreglerne
- Følg anvisninger fra officials
- Cykelhjelm er påbudt
- Kører du på enkeltstartcykel eller med enkeltstartbøjle, er det ikke tilladt at ligge på hjul (dvs. ingen drafting)
- Der må ikke cykles i skiftezonen
- Vis hensyn og mærk efter om du er klar
Stafet: Det er muligt at stille op med et hold i stafet. I kan være tre på holdet. En deltager gennemfører svømning, giver 'stafetten' videre til næste deltager som tager cykleturen, hvorefter tredje deltager afslutter med løbeturen.
Under Nyborg Minitri - Forum kan du evt. efterlyse holdkammerater, hvis du ikke på forhånd har et hold.
Praktisk information
Parkering: Parkering kan ske på Hotel Nyborg Strands parkeringsområde og ved badeanstalten Storebæltsbadet, ca. 400m fra startområdet. Vi henstiller til deltagerne ikke at parkere på vejene Christianslundsvej/Østerøvej, men benytte de anviste parkeringsområder.
Omklædning/bad: Der er mulighed for at klæde om og tage bad i Nyborg Idrætsparks omklædningsrum, beliggende på Storebæltsvej i Nyborg. Idrætsparken er beliggende ca 1 km fra stævneområdet, og det er også her muligt at parkere.
Tilmelding/registrering: Når du ankommer til stævnepladsen, så skal du hurtigst muligt henvende dig i sekretariatet. Det er vigtigt at forhåndstilmeldte såvel som deltagere der tilmelder sig på konkurrencedagen, henvender sig i sekretariatet, så tilmelding, registrering, betaling og påføring af deltagernummer på arm+lår kan gennemføres så glidende som muligt.
Start-/målområdet: Der vil i start-/målområdet være officials både før, under og efter løbet. En del af dette område er skiftezone, hvor deltagerne placerer deres cykler og andet udstyr i god tid inden starten. Der vil være et særligt område i skiftezonen for hold/stafet. Det er ikke tilladt at cykle i skiftezonen. Tilskuere må ikke opholde sig i skiftezonen under løbet.
Afvikling af løbet: Velkomst kl. 10.45. Briefing kl. 10.50. Start kl. 11.00
Under svømningen vil der være livreddere på stranden. På cykelruten vil der i de mest udsatte kryds være politihjemmeværnsfolk, hvis anvisninger skal følges. Under alle omstændigheder gælder færdselsreglerne! Ved vendemærkerne på løberuterne vil der være officials. Der vil i startområdet være førstehjælpere fra beredskabsstyrelsen.
Starten går kl. 11 og kommer til at foregå fra vandet. Efter svømningen, skal man op via badebroen/stranden lige ud for start-/målområdet. Ud for sekretariatet råber man sit startnummer til tidtagerne, og fortsætter ind i skiftezonen, hvor man gør sig klar til cykelturen. Man løber/går med sin cykel ud af skiftezonen i modsatte ende af hvor man kom ind efter svømningen (ensrettet fra syd mod nord i skiftet mellem svømning og cykling). Efter endt cykling kommer man ind i skiftezonen ad den nordlige ende. Man finder sin plads og skifter til løbeturen. Man forsætter ud af skiftezonen i den ende hvor man kom ind efter svømning (ensrettet fra nord mod syd i skiftet mellem cykling og løb), og ud for sekretariatet råber man sit startnummer til tidtagerne. Efter at have løbet to runder slutter man i mål, hvor man igen råber man sit startnummer til tidtagerne.
Tidtagning: Vi bestræber os på at tage tid, så du har mellemtid på alle discipliner, men der er ikke garanti for at det lykkes i alle tilfælde. Alle vil dog få en samlet tid. Det er vigtigt at råbe sit startnummer til tidtagerne ifm. skiftet mellem disciplinerne, og når du kommer i mål.
Der er toilet ca. 50m fra startområdet
Se kort her.
Ekstra tilbud til deltagerne!
Jupiter Cykler laver udstilling af racercykler og cykeludstyr i konkurrenceområdet og vil, som en service til alle deltagere, have en cykelmekaniker på stedet, som kan hjælpe med justering af cykel og give praktiske råd og vejledning.
Sportigan vil være tilstede på stævneområdet med gode tilbud på løbetøj mv.
Lægeexamineret massør og sportsmassør Yvonne Lehmann Malling vil være på stævneområdet både før og efter løbet, og kan her tilbyde deltagerne en kort massage.


