Funktionel Gym: 90 minutter med fokus på øvelser og træningsplanlægning

Stærk eftermiddag i januar 2019 med fokus på den fysiske træning som triatlet. Kom og få input til træningsøvelser og træningsplanlægning, som hjælper dig til at nå nye mål. Arrangementet er særligt tilrettelagt for medlemmerne af Nyborg Triathlon Klub.

Instruktør og personlig træner Casper Sohn Andersen fra Funktionel Gym, fortæller om de fysiske krav til triatlon og muskelgrupper, som er relevante at bearbejde eller styrke, når det gælder træning inden for svømning, cykling og løb.

Tag øvelser med hjem

Sammen laver vi en række øvelser for at få inspiration og idéer til individuel træning på egen hånd. Kom derfor omklædt klar til fysisk træning.

Casper fortæller, hvordan han har hjulpet andre, og hvad han tilbyder hjælp til, blandt andet hvordan du skal tænke en træningsplan op mod konkurrencer.

Da vi er først på året, er det et godt tidspunkt, at lægge en plan for de mål du sætter for 2019.

Tid og sted

Funktionel Gym’s lokaler på Aldershvilevej 18 i Nyborg. Det er lørdag den 12. januar 2019 kl. 14.00.

Arrangementet varer omkring 1 ½ time. Vi slutter af med kaffe, kage og vand, og spørgsmål til Casper om træning og træningsforløb.

Tilmelding

Som medlem af Nyborg Triathlon Klub er deltagelse gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig på nyborgtri@gmail.com eller på Facebook i Nyborg Tri-gruppen.

Om Casper Sohn Andersen

Er uddannet Personlig Træner, fitness instruktør og TRX-instruktør. Total Resistance eXercise er øvelser med kropsvægt, som udvikler styrke, balance, fleksibilitet og kernestabilitet. Casper Sohn Andersen + hans bomstærke team holder til på Aldershvilevej i Nyborg. Læs mere på www.funktionelgym.com

Måske synes du også om...